Hvad er roning

Roning er:

  • God motion
  • Gode venner
  • Masser af frisk luft og sol
  • Hyggelige fællesture
  • Aktive ferieture
  • Kaproning
  • Fester
  • Håndværk med vedligeholdelse af både
Men roning kan også være:

  • Vabler
  • Ondt i røven
  • Møgbeskidt og vådt rotøj
  • Silende regn og flere timers roning hjem
  • Kulde

Det at være roer

Roning er (eller bliver!) for nogle en livsstil – for andre er det et socialt fællesskab, der dyrkes i det omfang, man har tid og lyst. På den måde kan man skrue op og ned for intensiteten alt efter behov og overskud.

Klubben er, til trods for navnet, ikke kun for studerende. Mange “bliver hængende” efter studieårene, eller melder sig først ind efter endt uddannelse, og gennemsnitsalderen er således ca. 32 år.

1. Det tager tid at ro

Roning er ikke nødvendigvis en sport, man dyrker på bestemte tidspunkter om ugen. Du kan ro, når du har lyst og vejret er til det. I princippet hver dag, hele døgnet rundt.

Roning kan blive en tidskrævende sport. Den gennemsnitlige tur tager to-en-halv til tre timer, men man kan også tage afsted på dags-, weekend- eller ugeture, hvis humøret er til det.

Uanset turens længde skal båden gøres klar, inden man tager af sted, og vaskes af, når man er kommet hjem. Da man ror med en hastighed af ca. 7-8 km/t og den typiske tur ca. er 15 km, siger det sig selv, at roning ikke er noget man dyrker, hvis man lige har en times tid i overskud.

roning

Der venter fantastiske oplevelser derude!

2. Du skal selv være aktiv

Igennem de senere år har vi prøvet at gøre ASR mere “kaninvenlig” så nye hurtigere kan falde til. Men med ca. 40 nye roere hver sæson, har vi desværre ikke tid til, at tage os specielt af den enkelte, så derfor kan vi lige så godt slå det fast med det samme:

Du må ikke sidde derhjemme og venter på at blive ringet op. Naturligvis vil instruktørerne og de øvrige medlemmer gøre deres til at hjælpe dig med at falde til, men erfaringsmæssigt ved vi, at man hurtigst får et godt ronetværk, når man selv kommer på banen og viser initiativ.

Anskaf dig hurtigst muligt en medlemsliste (‘roformidling’) og spørg din instruktør hvordan du bruger den elektroniske bådsætning hvis du er i tvivl, eller ring folk op og aftal en rotur. Hægt dig fast i blusen på en L-styrmand og nægt at slippe, før denne har lovet at tage dig med på længere tur/weekendtur. Deltag i kaninlangturen, samt mød op til fællesroning. Det er vigtigt selv at være temmeligt opsøgende. Er du ikke det, er vi bange for, at du ikke bliver rigtig glad for roning, og det vil være en skam!

3. Lær de andre medlemmer at kende

Det er en god ide at lære mange af de etablerede medlemmer at kende. Det er dem, der kan tage dig med på spændende ture, de kan lære dig en masse, og de er nøglen til mødet med klubbens øvrige medlemmer, – og så er det sjovere, jo flere man kender!

Der er mange måder at lære de andre godt at kende på. Du kan være med til at arrangere en fest, deltag i arbejdsweekenden og udvalgsarbejde, eller give en hånd med til andre aktiviteter.

At møde op til mange fællesture er naturligvis også en god mulighed. Hyggesnak over en øl eller kop kaffe efter en rotur er en god indgangsvinkel til nye roaftaler.

Og så skal du hurtigst muligt sørge for at blive uddannet til K1-styrmand. Det kræver nogle kilometers erfaring, men er hele grundlaget for et aktivt og selvstændigt roliv i ASR. Med en K1-ret kan du nemlig selv tage afsted på ture som styrmand. Det giver erfaring, ansvar og selvstændighed og er springbrættet til et langt og fantastisk roliv. Så sørg for at komme afsted med en instruktør, og så er det bare med at tilegne sig de krævede kompetencer, og før du ved af det, er det dig, som er “in charge”.
Hold dig orienteret om, hvad der sker i klubben:

  • På opslagstavlerne i klubstuen
  • Via nyhedsbrevet ASR-nyt, der udkommer hver 14. dag
  • På Facebook-gruppen
  • På hjemmesiden her