Materiel

Vi ror primært i både af inrigger-typen, som er hurtige og meget søstærke. Inriggerne er fremstillet af træsorter som mahogni og cedertræ – et stykke meget flot og gedigent håndværk, som har sin pris, både hvad angår fremstillingen og vedligeholdelsen. Desuden ror vi også i bådtypen Outriggere samt i Coastal. Begge to typer er noget hurtigere, men også mindre søstærke end inriggeren.

Alle bådene kræver opmærksomhed. De har hver deres helt egen ‘sjæl’. Det indgår som en naturlig del af uddannelsen til roer og senere styrmand at få et godt kendskab til bådene – nogen bliver endda så bidt af det, at de går hen og forelsker sig i een bestemt båd.

Info og tips fra materielforvalteren

Af materiel benyttes her i landet klinkbyggede og cravelbyggede både (se tegning). Ved en klinkbygget båd forstår man en båd, hvis sider er bygget på “klink”, dvs. at de enkelte bord fra kølen og opefter er lagt udenpå hverandre med den ene kant hvilende udenpå det nærmest foregående bord. Hver af den cravelbyggede båds sider består af et stykke glat finer, bøjet om skabeloner fra kølen og opefter.

baad opbygning

Bådene kan være enten inriggede eller outriggede. I de inriggede både sidder svirvelen på det øverste bord, medens svirvelen på de outriggede både sidder på et stativ ud fra båden, kaldet riggen. Gig- og scullerbåde kan være klink-eller cravelbyggede, men er altid outriggede. Den båd der anvendes mest her i landet er den inriggede type, idet motions- og langtursroning er det mest udbredte.

Inriggerens bygning

Klinkbyggede både bygges over et sæt skabeloner. Først lægges kølen. Der fortsættes med kølbordet (det underste bord, som sluttes øverst med råholtet eller toldebordet; i alt 7 eller 8 bord).

Når skabelonerne fjernes, anbringes spanterne, der enten kan være svøb eller skåret tømmer. Ved svøb forstår man en træliste, der er bøjet efter bådens facon, hvorimod skåret tømmer er spanter, der er skåret i facon efter bordene.

Derefter anbringes essingen, side- og midterlangremmen og al den øvrige indmad.

I længderetningen har båden forrum, sidderum og agterrum, adskilt af to vandtætte skotter. Forrum og agterrum er foroven lukket med et dæk.

Om bådens øvrige indretning henvises til tegningen nedenfor, der i tværsnit viser de forskellige dele med benævnelser:

inrigger four

inrigger tvaersnit

Spændholterne, der er fastgjort i beslag på side- og midterlangremmen og i bunden af båden, kan indstilles efter roerens benlængde. Spændholtet består af tværstok, fodplade, hælkap og remme.

Rullesædet, hvis hjul er anbragt i en særlig konstruktion, der tjener til at give lettest mulig kørsel, kører i metalbelagte skinner. For og agter er skinnerne forsynet med stopklodser.

Båden er forsynet med tre bundpropper, der er anbragt i det nederste bord bagerst i hvert sit rum.

På fordækket er der anbragt et skvætbord, der skal forhindre vandet i at løbe ned i sidderummet. For og agter er båden udstyret med bøsninger til anbringelse af stander og flag samt ringe til for- og agterline.

For at beskytte båden er der anbragt løse bundbrædder ud for hver plads. Bundbrædderne skal ligge rigtigt, da man ellers risikerer skader på båden, når der trædes på et forkert anbragt bundbrædt.

Årens enkelte dele benævnes: håndtaget, indre skaft, lommen, ydre skaft, halsen og bladet.

En træåre er fremstillet så den er hul – dels for at gøre den lettere, og dels for at gøre den stærkere. Desuden er denne opbygning med til at fordele vægten mellem indre og ydre skaft, således at åren har den rigtige balance. Lommen er en belægning af kunststof (i gamle dage læder, som skulle have fedt) der beskytter åren mod slid. Uden på belægningen er anbragt en klemring, der tjener til anlæg mod svirvelen. Kanten af årebladet har en forstærkning af hårdt træ eller folie. Åren bør bæres med årebladet fremad og skal altid anbringes med bladet nedad for at forhindre, at vand fra bladet løber ned under lommen og således, at man ikke slår bladet ind i diverse ting.

En fiberåre er lavet af kulfiber med plastik lomme og plastik klemring, i dag har alle ASR’s både fiberårer og plastik svivler, og der behøves derfor ikke bruges årefedt. Rent strukturmæssigt er en fiberåre opbygget præcist som en træåre, med hult skaft for at gøre den så let og smidig så muligt, fiberåre kan have Macon blad som en træåre eller det der til daglig omtales som Bigblades, hvilket er et stort økseligende blad (deraf det engelske navn cleaver blades). Bigblades navnet dækker over en masse forskellige blade, som dog i store hele har den samme grundform (øksehovede).