Tilmeldingen til vinterklargøringen er åben og forgår via rokort på https://asr.rokort.dk/vinterklargoering, som også kan tilgås via forsiden på rokort. Herinde findes der også masser af info om vinterklargøring.
Så kom ned i klubben og hyg med alle dine ro-venner og vær med til at passe på vores både, så de er klar til endnu en fantastisk rosæson. HUSK at vinterklargøringen er en obligatorisk del af at være med i klubben, da det er en vigtig årsag til at ASR er en billig roklub. Alle weekender skal fyldes op, så man skal forvente at deltage hvis man har roet +50/100km.
Tilmeldingen lukker d. 5 november kl 20:00.
Ved spørgsmål kan materielforvalteren kontaktes.
Hej Alle
Saunaen vil være lukket i et par dage i forbindelse med, at den bliver udvidet.
Den kan derfor ikke benyttes i tidsrummet: Lørdag d. 15/11 til og med Søndag d. 16/11.
Jeg mangler nogen, der har forstand på at spartle, filte og male vægge. Har du erfaring med dette, så kontakt venligst Martin D. Johansen eller skriv en mail til husforvalter@asr.dk.
Med venlig hilsen,
Husforvalter
Skal du være i form til standerhejsning, så kom og træn med henover vinteren.
Vi ror sammen på maskinerne en times tid. Der er mulighed for at få hjælp til din teknik eller bare lidt sved på panden.
Der vil være fælles ergometertræning på Brabrand Rostadion på følgende tidspunkter
Mandag kl. 19:00
Onsdag kl. 17:30
Lørdag kl. 11:00
Tilmeld dig gerne på Rokort, så tilpasses programmerne efter antal deltagere. Om onsdagen spiser vi sammen efter træning, såfremt der er nogen, der har meldt sig som kok. Se særskilt tilmelding til dette på Rokort, sidste frist for tilmelding til mad er kl. 18 tirsdagen inden.
Så er der tid og mulighed for alle boldglade "piger og drenge" til legen med den "lille runde" på Samsøgade Skole.
Gennem efteråret og vinteren har du mulighed for at øve og spille volleyball om mandagene. (undtaget kommune valg, juleferie).
En typisk træningsaften vil der være mulighed for opvarmning med bolden.
Der tages hensyn til nybegyndere med lette øvelser gradueret efter teknisk formåen.
Vi afslutter træningsaftenen med spil mellem to vilkårlige hold.
Kom glad, vi tager det seriøse med det muntre sindelag.
Velfærdsforeningen, eller VFF i daglig tale, står for at støtte det sociale liv i Aarhus Studenter Roklub. Og DU kan blive en del af VFF, ved at melde dig til VFF generalforsamlingen kl. 17.00 (lige før bestyrelsens generalforsamling).
VFF sørger til daglig for, at der er øl og sodavand i køleskabet, snacks og is til at holde energien oppe - og betaler grillkul i klubben, så det altid er muligt at hygge sig før eller efter en rotur.
Vi holder hvert år et par fester nede i klubben. Af faste fester kan vi nævne:
Vi sørger også for at der kommer fællesspisninger den sidste tirsdag i hver måned, foredrag, naturture, kreaaftener, mm.
Vigtigst af alt; vi hygger os med det hele!
Inden længe ringer juleklokkerne, og vi vil derfor gerne invitere til årets julefrokost i roklubben.
Festen finder sted på Fiskerivej 7, lørdag d. 6. december kl. 17.30 i den lille bådhal. Der vil blive serveret en lækker julemenu.
Baren vil være åben med flydende julegodter. Prisen for alle disse herligheder er 200 kr.
Som vanligt sker betaling ved tilmelding; overføre til VVF på Mobilepay og noter, hvilken tjans du tager i arket.
Tilmelding åbner i klubstuen i pausen mellem de to generalforsamlinger torsdag den 13. november for fremmødte. Efter generalforsamlingen vil tilmeldingen være åben for alle efterfølgende på dette link.
Tilmeldingen lukker tirsdag den 26. november klokken 23:59.
Skulle der ikke være nok på oprydningstjansen, rydder alle op søndag kl. 12.
Vi glæder os til at fejre julen og hygge os sammen med jer!
/VFF
Kære mænd (og andre interesserede) i ASR
1. november er lige om hjørnet og derved også Movember! Vi ønsker at sætte fokus på mænds sundhed ved at deltage og håber flere vil være med. Der hænger en liste nede i klubben med de deltagende, så man ved hvem er forpligtet til at gå med overskæg.
Vi starter op lørdag 1/11 med nybarberede ansigter. Så mødes vi til fællesbillede den 30/11 kl.19:30 hvor vi nyder de sidste timer med overskægget og en mandesnak.
Ved gennemførelse af Movember donerer man 50 kr.(Eller mere) til Kræftens Bekæmpelse. Gennemfører man ikke, donerer man 100 kr. til Kræftens Bekæmpelse.
I takt med at det bliver koldere, skal varmepumperne forblive tændt – medmindre du lufter ud i bygningen, hvor man kan slukke dem midlertidigt.
Døren ind til klubstuen bør altid holdes lukket, da der er temperaturforskel mellem bådhallen og klubstuen