Sensommertur til Horsens Fjord

31. juli 2026 08:52 , af Karsten Handrup

Kære alle,
Planerne har ændret sig lidt – årets sensommertur går ikke til Samsø, men i stedet til Horsens Fjord
(Sondrup Strand) den 29.-30. august, hvor Christian P. har været så flink at lægge hus og have til.
Hos Christian bliver der rig mulighed for at hygge og diverse spil i haven – alt fra rundbold, kongespil og
fodbold til øksekast, appelsinkanon, skydning og sikkert også et par spontane påfund. Og selvfølgelig slutter
dagen af med god mad, kolde drikke og en hyggelig fest.
Der bliver mulighed for at stævne ud fra Horsens Roklub, hvor vi har lånt to 4-åres og to 2-åres. Fra Horsens
Roklub og ud til Sondrup Strand er der små 15km. Hvis man gerne vil på en lidt længere tur, så har vi
reserveret hhv. én 4-åres og én 2-åres i Juelsminde Roklub og to 2-åres i Odder Roklub. Turen fra
Juelsminde Roklub til Sondrup er omkring 30km og fra Odder skal man forvente en dagsdistance på 35km.
Hvis man helst vil ro i vores egne både er det selvfølgelig også muligt at ro hele vejen fra ASR. En sådan tur
planlægger man selv, og her skal man skal regne med en dagsdistance på omkring 65-70 km.
Hvis man ikke har mulighed komme i en robåd, så kig endelig forbi til den sociale del sidst på eftermiddagen
eller om aftenen – alle er velkomne. Bemærk at det er en fuldmåne weekend, så måske er der bålhygge
Månens skær?
Overnatning bliver enten i telt eller i Christians lade.
Som altid i ASR hjælper vi hinanden. Derfor får alle en lille tjans undervejs, og søndag giver vi naturligvis en
hånd med, så Christian ikke står alene med oprydningen.