Kære ro-venner,
Efteråret er over os og dermed også vores traditionsrige løvfaldstur! Denne dejlige tur finder sted i weekenden uge 42, d. 16.-18. oktober, og markerer afslutningen på rosæsonen med masser af hyggeligt samvær i naturens smukke efterårsfarver.
Turen byder på flot roning, hvor vi besøger hyggelige og hemmelige steder omkring Julsø, såsom Vejlsø, Brillerne, Paradisøerne, Turborg Havn, Slåensø og Himmelbjerget. Lørdag er altid et socialt højdepunkt, hvor roere på vandet mødes for kage, snak og nye oplevelser.
Lørdag aften samles vi på Møgelø i den gamle spejderhytte Juulsborg til fællesspisning, hygge, røverhistorier og overnatning i de nyopførte værelser ved Juulsbord. Og selvfølgelig en fantastisk fest ej at forglemme.
Som noget nyt i år vil L-udvalget lave et nyt indslag - Robanko . Konceptet går ud på at der laves forskellige poster/opgaver for turene. Den båd/hold med flest løste poster/opgaver vinder en utrolig fornem præmie (foruden håneretten over alle andre :D ) - mere info herom følger når bådholdene er sat.
Alle med roret er velkomne – også hvis du ikke har været på langtur før.
Med forskellige udgangspunkter for ture er deltagelsesmulighederne mange:
Skanderborg
Ry
Silkeborg
Tange