Hvad pokker gør man når ens romakker har fået solstik? Eller er blevet underafkølet? Hvordan laver man hjertemassage?
Få svaret på disse spørgsmål og meget mere når ASR afholder førstehjælpskursus. Vi er så heldige at kunne tilbyde 14 pladser, da vi har fået en donation fra Trygfonden.
Det er et kursus med fokus på vandsport, som afholdes af undervisere der kender til det. Kurset er intensivt, så forvent ikke at der er så mange pauser i løbet af dagen. Klubben vil være vært for en lettere anretning.
Kursusset afholdes 26/4 9-17 og der åbnes for tilmelding d. 2. marts kl. 12.