Sommerlangtur i Norge 2015

Til sommer er det muligt at komme på langtur på Sognefjorden i Norge, da vi i samarbejde med nabo roklubberne ARA og AR, samt Silkeborg Roklub, kører 4 stk. 2’er inrigger til Norge i ugerne 27 til og med 31.

I uge 28 og 31 har vi 2, evt 3, 2’ere til rådighed. Vi har bådene fra søndag til lørdagen efter, hvor der er skiftehold klar. Holdene i uge 31 lukker og slukker og kører bådene hjem igen, mens ARA søger for at de kommer derop.

 

Der er allerede flere, der været på langtur i Norge og kan fortælle de skønneste og skøreste historier derfra. Men for dig, der ikke endnu har roet mellem fjeldene kan du måske få vækket appetiten på følgende link: http://www.sognefjord.no/ Pris pr båd pr. uge er 600 kr pr. person, hvilket dækker transporten af båden samt kaskoforsikring, søkort mv. Dertil kommer så egentransporten samt de vanlige langtursudgifter til mad og overnatning mv. som hvert bådhold selv stå for.

Tilmeldingsliste sættes op i klubben torsdag d. 5. feb. kl 19 og pladserne gives efter samme princip som vanligt beskrevet i ASR-nyt for arrangementer med VFF.

 

På vejne af langtursudvalget

 

Karsten, Per og Karen

 

 

Posted in Forside.

Per Lousdal