Sommerferielangtur til Mecklenburger Seenplatte i Tyskland

Gennem et samarbejde med ARA bliver det igen til sommer muligt at komme på en uges ferielangtur. Denne gang bliver det i Mecklenburger Seenplatte i Tyskland. Mecklenburger Seenplatte ligger ca. 100 km nord for Berlin. Vi kommer til at ro i er flot og spændende farvandet, som vil byde på søer, kanaler, skove og landsbyer (se Mirow på Google Maps). Turene får start i byen Mirow hvor både og trailer kan ligge ved den lokale roklub Ruderverein Blau-weiß Mirow.

Vi har rådighed over tre 2-åers inriggere i uge 28 og i uge 29. Der bliver lavet 2 forskellige ture.

  1. tur Ankomst Mirow lørdag den 8. juli og hjemkomst Aarhus søndag den 16. juli evt. sent lørdag aften den. 15. i alt 7 ro-dage.
  2. tur Ankomst Mirow lørdag den 15. juli og hjemkomst Aarhus søndag den 23. juli evt. sent lørdag aften den 22. i alt 7 ro-dage.

Det er endnu ikke fastlagt hvilken rute vi roer. Det ligger dog fast, at det bliver en rundtur med forskellige overnatningssteder i telt og nogle af stederne kan det være primitivt. Forvent daglige rodistancer på ca. 35 km. Dog kan der være en enkelt dag lidt længere. Der vil være en råskitse til ruten inden vi tager af sted, men ruten vil blive justeret undervejs i forhold til vejr og vind. Det forventes at alle tager del i planlægningen af turen.

Forventet pris ca. kr. 2000-2500 alt inklusiv, prisen vil svinge afhængig af prisen for overnatning på campingpladser, og om hvor meget vi eventuelt går ud at spise i stedet for selv at lave mad.

Tilmeldingslisten hænger på opslagstavlen i klubben. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Er der spørgsmål kontakt Per Lousdal (tlf.nr. 23728475).

MVH

Karen Svidt, Sidsel Særmark, Karsten Handrup & Per Lousdal

Udgivet i Forside.

admin2