Indførsel af en “light” styrmandsret!

Motivation
Der savnes af og til styrmænd til fællesroning og det er ærgerligt, hvis fællesroningen skal lide af dette, hvis vi kan finde en pragmatisk løsning.

Forsøg på løsning
Vi indfører en lempet styrmandsret, kaldet KF for K-Fællesroning, som kun kan benyttes ifbm fællesroning og som kan fungere som løftestang for at få folk til at tage en K1-ret.

Rettigheder og begrænsninger for KF
Med KF må man til fællesroning agere styrmand på ture mellem klubben og Egå.
Dog skal der være en erfaren styrmand med mindst K1-ret til stede som godkender vejrlig og bådsætningen inden afgang og som også selv tager en båd på vandet.

Opnåelse af KF
KF kan opnås af roere som er igang med at tage K1 og som et minimum har fået underskrifter for (nummereringen refererer til numrene på stamkortet)
1. Styrmandens ansvar, rettigheder og pligter
2. Kommandoer og manøvrer (herunder tillægning ved broer i havnen og ved badebroer langs kysten)
5. Søvejsregler: bl.a. vigeregler, ansvar og udkig.
For at KF kan opnås skal dette godkendes af to instruktører, hvoraf mindst den ene har roet med ansøgeren kort forinden. Denne skal lave en vurdering der sikrer at ansøgeren udviser overskud i kommandogivning, overblik og godt styrmandskab.
Endelig skal ansøgeren have gennemgået følgende med den ene af instruktørerne:
– Afmærkninger og bøjer mellem havnen og Egå herunder dykkerflag
– Teoretisk landgang på åben kyst til brug i nødsituation, herunder advarsel vedrørende bølger fra Molslinjen

Udgivet i Forside.

admin2