Velkommen til Aarhus Studenter Roklub
I daglig tale kalder vi os bare ASR. Og vi synes selv, at vi har verdens bedste roklub. Vi er for alle over 18 år, som har lyst til at ro og være en del af et unikt fællesskab. Roning er selvfølgelig grundstenen i vores klub. Men ASR er meget mere end mulighed for dejlige roture på Aarhus Bugten og Brabrand Sø. ASR er også grillaftener, fester, ergometertræning, langture i ind- og udland, friluftsliv, svømning, oplevelser i alt slags vejr, konkurrencer, sved på panden, personlig udvikling og masser af hygge. Du behøver ikke at kunne ro på forhånd for at blive medlem hos os. Vi sørger for, at du lærer det, du har brug for. Vi optager medlemmer hele året, men instruktion af nye medlemmer på vandet foregår primært om foråret. Her på siden finder du meget mere information om ASR og roning. Og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil være med!
NYHEDER
Båddåb og ibrugtagning af den nye coastal på lørdag den 23/11 kl 12.00
Som nævnt på general forsamlingen har vi købt en brugt coastal 2’er mage til den vi bestilte fra Eurodiffusion inden de gik konkurs. Det er gået stærkt og den er ankommet i dag. Den er således blevet den første af de både vi får som følge af donationen vi modtog sidste år fra Nordea Fondens […]
Sæt igang!
Hvert år efter standerstrygning har vi Vinterklargøring af vores både, så de er flotte, når standeren endnu engang hejses. At deltage i vinterklargøring er en del af kontingentet, hvilket vil sige, at man som medlem i Aarhus Studenter Roklub SKAL deltage. Pt. har vi over 30 medlemmer, som ikke har været inde og tilmelde sig […]
Ergometertræning på Brabrand
Mandage kl. 19:00 (obs, IKKE 19:15 som sidste sæson) Onsdage kl. 17:30 Lørdage kl. 11:00 Træningen er for alle, består typisk af 10 min. opvarmning, og så 25-40 minutters effektiv interval-træning. Vil man have input til sin teknik, kan der nærmest altid findes instruktør-hjælp. Der er doodles-tilmelding på https://www.asr.dk/kaproning, så vi har en ide om hvor […]
VFF Generalforsamling 2019
Der afholdes generalforsamling i Velfærdsforeningen VFF torsdag den 14. november 2019 kl. 17.00. VFF giver en øl eller vand til alle fremmødte, og der bliver arrangeret fællesbestilling af mad, så man ikke er sulten under ASRs ordinære generalforsamling kl. 19.00 samme aften. Dagsorden ifølge vedtægterne: 0. Øl, vand og bestilling af mad 1. Formalia: 1.a Valg af dirigent […]
Bådvedligehold for vinteren 2019/2020
Flere roklubber har tilkendegivet, at vi har nogle velholdte robåde, hvilket vi selvfølgelig er glade for at høre og kun kan takke os selv for Så når standeren er taget ned, er det tid til at hive bådene på værkstedet og give dem en kærlig hånd. Tilmeldingen sker via dokumentet (se linket). Da det er […]
GF 2019
Torsdag d. 14. november 2019 kl. 19.00 afholder vi ordinær generalforsamling i ASR på Fiskerivej 7 i klubhuset. Dagsorden ifølge vedtægterne er: 0. Formalia: 0.a Valg af dirigent 0.b Valg af referent 0.c Konstatering af generalforsamlingens lovlighed 1. Aflæggelse af beretning 2. Forelæggelse af regnskab til godkendelse 3. Indkomne forslag 4. Fastsættelse af kontingent 5. […]
Årets sidste doodle til Motion+ (oktober)
https://doodle.com/poll/mxpktuzxg3zg3ss9
Aarhus Venskabsmatch
Torsdag den 29. august blev der afholdt Aarhus Venskabsmatch (ÅVM). Otte både fra fem forskellige klubber deltog i kampen om æren og den flotte pokal. Vejret artede sig, så roerne kunne nyde en 12 km lang tur på vandet uden for mange bølger og med solglimt fra oven. Det var skønt at se, hvordan yngre […]
Doodle til Torsdagstons (september)
Torsdagstons kører stadig for fuld skrue her i september, så hvis du har lyst til at få sved på panden og pulsen højt op, så skriv dig på doodlen. Alle medlemmer er velkomne! Obs. Nye tidspunkter (kl. 16 og 17) https://doodle.com/poll/a4f69du73p6vd3b4
Tilmeldingen er åben til ÅVM den 29. august 🙂
ASR arrangerer igen i år Århus Venskabsmatch (ÅVM); en hyggelig og hård dyst mellem de lokale klubber på ca. 12 km. ÅVM vil i år finde sted torsdag d. 29. august. Der roes fra Træskibshavnen og nordpå med ét eller flere vendepunkter, og i tidtagningen korrigeres der for besætningens køn, alder og kanindeltagere samt bådtype […]