Velkommen til Aarhus Studenter Roklub

I daglig tale kalder vi os bare ASR. Og vi synes selv, at vi har verdens bedste roklub. Vi er for alle over 18 år, som har lyst til at ro og være en del af et unikt fællesskab. Roning er selvfølgelig grundstenen i vores klub. Men ASR er meget mere end mulighed for dejlige roture på Aarhus Bugten og Brabrand Sø. ASR er også grillaftener, fester, ergometertræning, langture i ind- og udland, friluftsliv, svømning, oplevelser i alt slags vejr, konkurrencer, sved på panden, personlig udvikling og masser af hygge. Du behøver ikke at kunne ro på forhånd for at blive medlem hos os. Vi sørger for, at du lærer det, du har brug for. Vi optager medlemmer hele året, men instruktion af nye medlemmer på vandet foregår primært om foråret. Her på siden finder du meget mere information om ASR og roning. Og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil være med!

NYHEDER

Nyt fra din havn

~~Placering af fremtidig slæbested for roere Over foråret og sommeren har der været drøftelser om, hvordan et nyt slæbested for roerne skulle se ud og hvordan det skulle placeres på den nye opfyldning. Tre forslag har været bragt i spil af Sport og Fritid (Aarhus Kommune).  I ASR afholdte vi to åbne møder d. 2. […]

ÅVM 2014 – Århus Venskabs Match 2014

Igen i år var ASR godt repræsenteret ved ÅVM, hvor vi stillede med hele 4 både til start. Følgende både var repræsenteret: ASR Herre 1 – Crime Rowers: Lasse Laustsen Kristoffer Kærslund Andersen Jacob Blom Andersen ASR Herre 2 – Exxon Valdez: Troels Ilsø Mahneke Asger van der Wehl Simon Kvindal ASR Herre 3 – […]

K1 dag

Der afholdes K1 dag på Havnen d. 22/6 kl. 13.00. Har du endnu ikke fået alle underskrifter til din K1 styrmandsret, eller er du ikke rigtigt kommet i gang med underskrifterne, har du nu mulighed for at indsamle nogle stykker på en eftermiddag. Det anbefales at orientere sig i Korttursstyrmandsmappen, der er tilgængelig på hjemmesiden. […]

Åbent møde om genhusning – MØD OP!

Så er det nu! Afgørelse for placering af klubbens fremtidige slæbested sker nu. ASR har brug for at I kommer på banen og giver jeres mening til kende. Det er NU vi skal påvirke udfaldet – det er VIGTIGT!!!!! Der indkaldes derfor til to åbne møder, hvor alle klubmedlemmer er inviteret. Vi håber særligt på at […]

Kristi Himmelfartstur

Så er bådene blevet sat til Kristi Himmelfartsturen, og der har været rigtig flot tilmelding, hvorfor vi desværre ikke har kunnet finde en plads til alle, der havde skrevet sig på listen. Derfor opfordres I, der ikke har modtaget en mail om bådsætning, at cykle ud til stranden ved Moesgaard og mødes med bådene kl. […]

Århus Venskabs Match

Igen i år arrangerer Roklubben ARA Århus Venskabs Match. Århus Venskabs Match er en lokal langdistancekaproning mellem klubberne i Århus. Tanken er at give bådhold, som er tilmeldt Jysk Maraton chancen for at teste formen umiddelbart inden Jysk Maraton. ÅVM kan naturligvis også være inspirationskilde for andre interesserede, samt for nye bådhold til de kommende DFfR’s langdistance-kaproninger. […]

ASR-grundlægger Otto Bjerrum

Otto Bjerrum, en af ASR’s grundlæggere, er sovet ind i Skanderborg, 102 år gammel. Det var bl.a. takket være Ottos store ambitioner for studenterroningen i Danmark, at klubben blev stiftet i Aarhus i 1943. ASR fik den daværende kronprins og senere Kong Frederik IX som protektor på Otto Bjerrums opfordring. Kronprinsen var selv ivrig studenterroer […]

Projekt Ren Havn

Igen i år gentages succesen med Projekt Ren Havn Vær med til at bruge en dag på at rense havnen sammen med andre dykkere, roere, sejlere og fiskere. Det foregår over, under og i vandet. Vi styrker fællesskabet på havnen – og får renere vand at boltre os i. Hvis du vil se, hvorledes det så ud […]

Roret, hva’ nu ?

For alle frigivne, eller næsten frigivne kaniner, er her chancen for at få et overblik over, hvilke muligheder der nu er for at udvide sine ro-horisonter i ASR. Vi kommer bl.a. ind på hvordan du opnår styrmands-rettigheder. Kom forbi til en hyggesnak, og tag din medkanin under armen. http://doodle.com/ypfprx3nfecfwbax

Følg os på:

Kommende begivenheder: