Lasse, Eske og jeg (Morten) leger med tanken om at ro langdistance i 2015; vi er sociale dyr og vil naturligvis give andre muligheden for at deltage.
Vi mødes derfor til en snak torsdag den 9. april kl. 19:30 i klubhuset.
Der findes løb på 10 km (dame; mix) + 25 km (herre; mix) ved fem regattaer i løbet af året. Og maraton som er 42 sømil = 78 km (alle) afvikles to gange. Vi er åbne ift. både træning og distancen – om der skal trænes målrettet til den ene kategori, eller om afveksling er kodeordet; hvor ofte vi skal træne – og hvordan det skal foregå. Målet er at deltage i et eller flere løb henover sommeren. Se mere på http://www.roning.dk/
Kom og giv dit input, så vi får stablet noget på benene, som også tiltaler DIG!
Hvis du ikke ved, om det er noget for dig, men bare gerne vil høre mere, så er du naturligvis også meget velkommen til at dukke op.
Tilmelding (og spørgsmål) gerne til mig eller kaproningschef@asr.dk . Vel mødt!
Morten Grøhn, mortengroehn@gmail.com