Klubmesterskaberne 2018

Traditionen tro (med undtagelse af sidste år) er der klubmesterskab på årets sidste ro-dag, det vil sige lørdag den 27. oktober, hvor der også er standerstrygning.
VFF søger derfor et par stykker, der kunne tænke sig at stå for at arrangere dette. Det kræver ikke så meget, da man sætter hold på dagen, men der skal laves lidt reklame og tilmelding, og nogen skal agere dommer på dagen.

Lidt om klubmesterskaberne:
Alle kan være med, der trækkes lod om hold, og det er kønsopdelte hold. Distancen er ca. 200 m, så det har ikke noget med udholdenhed at gøre – ren spurt! Det kan alle klare, inkl. kaniner.
Det kommer til at foregå på samme dag som standerstrygningen, men bare lidt inden standerstrygningen. Det er en skide sjov dag og en god måde at slutte sæsonen af på. Har du spørgsmål, så skriv til vffbest@asr.dk eller hiv fat i en “gammel” roer.

Hvis det lyder som noget du kunne have lyst til at hjælpe med, så skriv til vffbest@asr.dk.
Kom frisk!

Udgivet i Forside.

Helene Mathilde Larsen