Ergometerinstruktion

Er du konkurrencemenneske?
Ka’ du lide intensiv træning med høj puls?
Vil du ro med og mod de “rigtige roere” til vinter?
VIl du lære “det gode rotag”, så du er klar til at komme på vandet til foråret?

Vi lærer dig på 4 uger den grundlæggende roteknik, så du kan ergometertræne på lige fod med vore øvrige medlemmer hele vinteren. I træningen lægger vi vægt på god teknik, “tons” og høj forbrænding, samt (frivillig) deltagelse i vinterens holdkonkurrence, 8’er GP. Samtidig tilbyder vi et godt socialt klubliv med fællesspisning efter træning én gang om ugen, fredagssvømning og efterfølgende fredagsøl, fester osv.

Vi starter instruktion onsdag d. 21. september kl. 18.00. Fra uge 43 tilbyder vi ergometertræning samt adgang til mindre styrketræningsrum hver mandag og onsdag og svømning hver fredag.

Når foråret kommer, flytter vi instruktionen ud i bådene – enten på havnen eller på Brabrandsøen.

Forudgående kendskab til roning er ingen forudsætning, og alle er velkomne uanset nuværende form!

Kontingent:
Første halvår: Studerende 625, øvrige 850,-.
Herefter pr. år: Studerende 1250,- øvrige 1700,-.

Læs mere om Aarhus Studenter Roklub på asr.dk

Tilmelding nødvendig – skriv til instruktionschef@asr.dk

Udgivet i Forside.

Jannie Lind