ASR overgår til Rokort

Kære medlemmer

ASR får et nyt system til at registrere ture og kilometerstatistik. Det hedder Rokort, og nogle af jer er måske stødt på det i andre klubber. Rokort kommer til at erstatte ERP’en, som vi nu bruger til at skrive ture ud på, samt EBS’en. Vi tager Rokort i brug den 1. marts 2021.

Nede i klubben vil Rokort være det nye system, hvor vi skal skrive ture ud og afslutte dem igen.

EBS’en bliver erstattet af funktionen ”Aktiviteter”. I kan derfor logge på Rokort hjemmefra på https://rokort.dk.
Brugernavn: jeres mailadresse
Kode: medlemsnummer
Ved computeren i klubben skal der ikke bruges login.
Når I er logget ind, kan I ændre jeres brugernavn og kode i jeres brugerprofil (tryk på jeres navn på forsiden).
Vigtigt: Vil I gerne modtage mails, når der oprettes en ny Aktivitet (som vi kender det fra EBS’en), så ving af i ”Modtag klubbens nyheder” og ”Modtag e-mail om aktiviteter”.

Rokort er meget intuitivt, se evt. denne meget korte billedeguide.

Aktiviteter adskiller sig fra EBS’en ved, at man skal skrive i beskrivelsen, om man vil ud i en 2’er eller 4’er. Det er ikke muligt at begrænse, hvor mange personer der kan melde sig på en aktivitet. Skriv derfor hvilken bådtype du vil ud i. Vær ligeledes opmærksom på, at der er en styrmand i båden.

Angående ergometer: Det er muligt at notere sine ergo-km i Rokort. Det er bestemt ikke et krav, men en mulighed for de lidt mere nørdede. Disse kilometer tæller ikke med i den samlede rostatistik.

Kilometer fra vintersæsonen 2020/2021 vil blive overført til Rokort. Der kan dog gå lidt tid, før kilometerne kan ses i Rokort.

Hvis I opdager fejl og mangler i ruter eller både, eller hvis I støder ind i andre mangler, problemer eller undrer jer over noget, så send meget gerne en mail til formand@asr.dk.

// Bestyrelsen

Udgivet i Forside.

Helene Mathilde Larsen