Gå til forsiden
ASR

Sommerferielangtur til Sankt Anna Skærgård

Gennem et samarbejde med 5 andre roklubber bliver det igen til sommer muligt at komme på en uges ferielangtur til Sverige. Denne gang bliver det i Sankt Anna Skærgård på Sveriges østkyst ca. 150 km syd for Stockholm. ASR har 3 stk. 2års inriggere til rådighed i både uge 30 og i uge 31. Der bliver lavet 2 forskellige ture.

1. tur Ankomst Sankt Anna lørdag den 21. juli og hjemkomst Aarhus søndag den 29. juli i alt 7 ro-dage. Kooridinator: Per Lousdal, 23728475

2. tur Ankomst Sankt Anna lørdag den 28. juli og hjemkomst Aarhus søndag den 5. august i alt 7 ro-dage. Koordinater: Klan Gravsen, 61690137

Det er endnu ikke fastlagt hvilken rute vi roer. Det ligger dog fast, at det bliver en rundtur med forskellige overnatningssteder i telt og nogle af stederne kan det være primitivt. Forvent daglige rodistancer på ca. 35–40 km. Dog kan der være en enkelt dag lidt længere. Der vil være en råskitse til ruten inden vi tager af sted, men ruten vil blive justeret undervejs i forhold til vejr og vind. Det forventes at alle tager del i planlægningen af turen.

Forventet pris ca. kr. 1500 samt transporten til Sankt Anna.

Tilmeldingslisten vil blive hængt op på opslagstavlen i klubben torsdag den 9. februar kl. 19. Tilmelding efter først-til-mølle-princippet.

Hvis du er så uheldig at du ikke kan få ferie i uge 30 og 31. Kan der være, en mulighed for at du alligevel kan komme på langtur i Sankt Anna Skærgården til sommer. Hvis nogle af de andre klubber i samarbejdet, ikke har brug for alle bådene den uge de har reserveret. Vil der være mulighed for at have den/de ledige både, og så selv arrangere turen. Efter 15/4 ved vi om der er ledige båd i andre uger.

Projektet er et samarbejde mellem ASR, AR, ARA, Risskov Roklub, HEIR og roklubberne i Kolding. Hver klub stiller en båd til rådighed i 6 uger (uge 27-32). De enkelte rohold dækker selv for skader på de både de har bruger. Når ASR-båden kommer hjem i uge 33 giver vi den en ekstra gang vinterklargøring for ridser og skrammer. Alle der tager del i projektet skal være med til dette.


Tilbage Tilbage til forrige side!

Siden er opdateret 02.02.12 af webudvalget