AARHUS STUDENTER ROKLUBS SJETTE SÆSON

 

Optakten til sæsonen var ikke lovende. Medlemmerne fik på generalforsamlingen i februar at vide, at de i 1947 havde vist alt for ringe interesse for klubbens ve og vel – specielt for materiellets skånsomme behandling og kontingentbetalingen, og at bestyrelsen derfor så sig nødsaget til at forslå en kontingentforhøjelse, samtidig med at medlemstallet måtte forøges kraftigt – to foranstaltninger, hvis uforenelighed naturligvis straks blev påvist af de tilstedeværende økonomer.

 

Forslaget gav anledning til et par af de livligste og bedst besøgte generalforsamlinger i klubbens historie, på hvilke alle klubbens forhold blev grundigt drøftet – ikke mindst formålstjenligheden af at gå i gang med kaproningen. Resultatet af disse generalforsamlinger blev dels, at kontingentforhøjelsen vedtoges, dels at der skabtes interesse for klubben både hos medlemmerne og hos folk, som ikke hidtil havde bemærket dens eksistens, hvilket prægede hele sæsonen lige fra oppudsningen af bådehuset, som denne gang blev foretaget af medlemmerne, og til standerstrygningen, der samlede fem gange så mange deltagere som sidste år, hvor der kun var to.

 

På trods af alle onde spådomme lykkedes det også at forøge medlemstallet med ikke mindre end 50 pct., og når kilometertallet, som det fremgår af det efterfølgende diagram, ikke er steget helt i samme forhold, skyldes det, at vejret ikke fulgte med i den almindelige fremgang – tværtimod.

 

Til standerhejsningen havde vi dog så godt et vejr, som man overhovedet kunne ønske sig, og et usædvanlig stort antal medlemmer havde da også fundet ned til højtideligheden, som i år var kombineret med dåben af en ny sculler. Den blev døbt ”Med” af overkirug, dr. med. Fabricius-Møller, som i dåbstalen afslørede, at han er gammel danmarksmester i roning og en erfaren langtursroer, i hvilken sidste egenskab han gav os mange værdifulde råd for sæsonens ture.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bådenes benyttelse:

 

Vi havde længe været klar over, at sammensætningen af vor bådebestand ikke var ideel, idet toerne og scullerne var overbelastede, medens firerne lå delvis ubenyttede. I år lykkedes det imidlertid at få to firere skiftet ud med to toere, og selvom antallet af pladser i bådene herved formindskedes, viser tallene nedenfor, at dispositionen har været på sin plads.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Weekendhuset ved Kaløvig:

 

Vi havde knyttet store forhåbninger til dette hus, der ligger i passende afstand til en god rotur og i dejlige omgivelser. Vi var nærmest bange for, at vi skulle friste vore medlemmer over evne til at forsømme studierne. De må imidlertid være mere karakterfaste, end man kunne vente, thi besøget har været langt fra svaret til forventningerne, og skønt vi har forsøgt at hjælpe på økonomien ved at udleje huset til byens andre roklubber, er vi nu nødsaget til at tage under overvejelse at skille os af med det igen, selvom det bliver til stor sorg for de medlemmer , der har været deroppe.

 

Kaproningen:

 

Beretningen for 1947 afsluttedes med de bedste forhåbninger for kaproningen i år. Resultaterne blev imidlertid mere end beskedne, og årsagerne hertil er ikke vanskelige at finde. På grund af vor usikre økonomi ved sæsonens begyndelse så vi os ikke den gang i stand til at anskaffe den savnede outrigger, således at vores folk måtte træne i lånte både. Og som enhver lille klub havde vi desuden vanskeligt ved at finde en mand, som uden betaling kunne ofre al den tid, som kræves for at træne et kaproningshold op næsten fra grund.

 

Af disse grunde lykkedes det ikke at stille et hold til universitetsmatchen, men efter at vi nu har kunnet bestille en firer, mener vi med større ret end sidste år at turde håbe på, at det skal lykkes til næste år.

 

Det hold, som havde trænet med universitetsmatchen for øje, deltog derimod i oktober i en kaproning i Åbo arrangeret af ”I K Academia”.

 

Vi håber, at deltagelsen her har været den første begyndelse til de årligt tilbagevendende kaproninger med universiteterne i vore nordiske venskabsbyer: Åbo, Bergen og Göteborg, som vi stadig har planer om at sætte i gang.